ANSIGTSPLEJE
Vores hudtype er medfødt, men hudens tilstand og behov påvirkes af alderen og omgivelserne. Imødegå disse påvirkninger, og sæt ind med en behandling, der til stadighed holder huden i topform.
Huden forskønnes udefra med kosmetiske og plejende præparater, men det, der foregår inde i kroppen, påvirker også. Stress, dårlige kostvaner, for lidt søvn osv. kan gøre huden trist og grå. Ydre forhold, såsom forurening, for meget sol og frost, påvirker huden negativt.
Huden mister fugt med alderen, og tørhed er den værste fjende, da det ofte forårsager for tidlig ældning af huden. Det er vigtigt at rense sin hud dagligt og tilføre den tilstrækkeligt fugt.
Allerede fra 25-års-alderen går det den anden vej, og huden kræver lidt ekstra pleje.
Er du i tvivl om din huds tilstand, så kontakt Clinique de Beauté.